Kend Dit Lokale Museum 

Hvad er et museum og hvorfor er det vigtigt, at vi har dem?
”For at agere i sin samtid skal man kende sin fortid”, George Santayana.

Lokalhistorien spender vidt og bredt fra oldtid til koldkrig, fra smørproduktion til blækhuse og fiskerpiger, fra den nære fortælling til verdenshistoriens vingesus. På et af vores lokalemuseer oplever eleverne historien netop der, hvor de bor. Historien, som har formet vores kommune og de mennesker, som bor her. Forløbet præsenterer eleverne for museet som kulturinstitution og baggrunden for, at vi i det hele taget har museer i dag. Forløbet er forhåbentligt med til at vække elevernes stolthed for og ejerskab til deres lokale kulturarv.

Historie, N/T, Dansk og Billedkunst – 3. klasse

Hvad er et museum og hvorfor er det vigtigt, at vi har dem?

Forløbet præsenterer eleverne for museet som kulturinstitution og baggrunden for, at vi i det hele taget har museer i dag. Forløbet er forhåbentligt med til at vække elevernes stolthed for og ejerskab til deres lokale kulturarv.

Obs: formidlingens indhold varierer ift. det museum, I vælger at besøge.

Tid, sted og varighed

Formidlingen varer tre klokketimer og foregår efter eget valg på ét af følgende seks museer. I vælger det museum, I ønsker at besøge, ifm. bookingen. 

Nymindegab Museum: Vesterhavsvej 294, 6830 Nørre Nebel

Kunstnerkoloni, lokale fiskere og landskabets foranderlighed

Museum Frello: Kirkepladsen 1, 6800 Varde

Enestående lokal kunst og jeres egen fantasi

Hjedding Andelsmejeri: Hjeddingvej 2, 6740 Ølgod

Verdens første andelsmejeri, smør, demokrati og fællesskab

Hodde Gamle Skole: Letbækvej 15, 6862 Tistrup

Folkets skole, med stråtag og spanskrør

Panser- og Artillerimuseet: Industrivej 18, 6840 Oksbøl

Krudt, kugler og kampvogne

Tirpitz museet: Tirpitzvej 1, 6857 Blåvand

Den skjulte vestkyst, fra forsvundne byer til forladte bunkere

Forberedelse

I vil umiddelbart før eller efter Sommerferien modtage fysiske museumspas til alle jeres elever. Heri findes en række opgaver og aktiviteter som I med fordel kan benytte i undervisningen før og efter museumsbesøget.  I bedes desuden medbringe elevernes museumspas på dagen for besøget.

Inden besøget bedes I sende den relevante forældre skrivelse, som findes her på siden, med eleverne hjem, eller blot sende den direkte til forældrene. 

Ved besøg på Hodde gamle skole bedes I orientere jer i de dertilhørende dokumenter som findes her på siden.

Ved besøg på Panser og Artilleri museet bedes I på forhånd orientere jer om hvorvidt der i jeres klasse er elever med egne erfaringer, oplevelser eller traumer fra krig eller krigslignende situationer. Såfremt det er tilfældes skal I senest ved ankomsten til museet orientere formidleren. 

Faciliteter

Der er mulighed for at spise medbragt mad samt benytte toiletfaciliteter på samtlige af dem seks museer. Såfremt I har elever med mobilitetsudfordringer, anbefales det at kontakte Vardemuseernes formidlingsteam NaturKulturVarde hurtigst muligt, da ikke alle museets faciliteter er lige egnede for kørestolsbrugere.

Transport

Varde Kommune yder 80% i tilskud til transport ifm. UDFORSK forløb.
Den lokale skoleledelse og administration sørger selv for at arrangere transport hvorefter faktura sendes til Varde kommune på lian@varde.dk, som derefter yder tilskuddet.

Evaluering

Spørgeskema udsendes automatisk pr. mail til besvarelse efter endt forløb. Derudover modtager Varde Kommune gerne både lærere og elevers tilbagemeldinger på forløbet Kend dit lokale museum. 

Kontakt

Henvendelse vedr. booking og besøg på museerne: 
Troels Riknagel, formidler, NaturKulturVarde – en del af Vardemuseerne, TR@NaturKulturVarde.dk

Henvendelse vedr. transport og evaluering: 
Tina Sottrup-Jensen, konsulent, Børn og Læring, Varde Kommune tsot@varde.dk

Informationer

Klassetrin 3. klasse
Emneområde Museer, lokalhistorie, kulturarv, lokal kunst, krig, demokrati, uddannelse, levn og kilder.
Fag Historie, Natur/teknologi, Dansk og Billedkunst
Obs: Det faglige indhold og varierer ift. det museum, I vælger at besøge
Periode Forløbene placeres henover skoleåret afhængigt af det museum, I vælger at besøge.
Tid 3 timer, som udgangspunkt 10:00 - 13:00 Kontakt formidleren ift. ønsker til et andet start tidspunkt.
Sted Nymindegab, Varde, Hjedding, Hodde, Oksbøl, Blåvand 
Anbefalet undervisningstid til forberedelse og opfølgning Fire lektioner

Udforsk Forloeb Lokale Museum Gennemgang
Udforsk Orange Big Pattern
Udforsk Forloeb Lokale Museum Kanon