Udenfor Skema
UDFORSK er Vardekommunes åbenskole indsats.
Hvert år sikrer UDFORSK, at børn og unge, fra Varde Kommunes dagtilbud og skoler, oplever og lærer, gennem forestillinger og undervisningsforløb med fokus på både natur- og kulturfagligt indhold, samt den lokale forankring.
Mange af forløbene har fokus på netop den rige kultur- og naturarv som hører til Varde Kommune, fra Andelsmejeriet i Hjedding til Vadehavet mod vest. Andre har til formål at give eleverne kendskab til samfundets forsyningssikkerhed eller give dem kulturelle oplevelser, som mange børn ellers sjældent har adgang til.
UDFORSK vægter chancelighed og derfor er forløbene for alle børnegrupper og klasser, ligesom Vardekommune yder økonomisk støtte til transport med bus eller lignende i forbindelse med de tilknyttede forløb.
Sammenlægningen af de tidligere indsatser ’Vi i Naturskolen’ og ’Vardes Kulturelle Rygsæk’ er i dag den indsats, vi kender som UDFORSK – udenfor skema.
Her kan I se de faste forløb og oplevelser:
Udforsk aktørerne
Hvert år udbyder Varde Kommune en lang række spændende læringsforløb, der giver børn og elever mulighed for at udforske natur og naturvidenskab, kulturhistorie og kunst. I forløbene møder I både nye steder og ikke mindst nye, passionerede ansigter, der står klar til at gå på opdagelse med jer.
Bag Udforsk-forløbene står flere forskellige aktører, der alle sætter en ære i at give vores offentlige folkeskoler og dagtilbud gode, lærerige oplevelser rundt omkring i Varde Kommune. Nogle af dem møder I på de lokale museer, genbrugsstationerne, i naturen og ude hos jer på jeres skoler eller i jeres dagtilbud. Andre opererer bag skærmen med koordinering og planlægning af forestillinger og workshops med kunstnere og undervisere udefra.
Læs mere om de lokale aktører, der hvert år står bag programmet for Udforsk:

