Danseglæde - DERFOR!

I dette forløb for de 3- og 4 årige børnehavebørn skal de opleve forestillingen DRØM med Tiny Dancer.

DRØM er Tiny Dancers nye, sanselige og interaktive danseforestilling, som handler om vores drømme. Hvor tager vi hen om natten - og hvilke erfaringer har vi med drømmenes verden?

Børnene får en kunstnerisk oplevelse, samtidig med at dansen åbner for et rum, som børn og pædagoger kan udforske sammen bagefter. Derfor har alle børnehaver modtaget læringsmaterialet 'Dansekarrusellen', der skal støtte op om forløbet med masser af inspiration til, hvordan vi kan danse, udtrykke os med kroppen og bevæge os sammen. 

Det handler om danseglæde og om at turde gå på opdagelse i nye verdner.

Dans for de 3- og 4 årige børnehavebørn 

Forløbet er med til at understøtte, at alle børn får mulighed for at udforske og eksperimentere med mange måder at bruge kroppen på. Gennem forskellige former for bevægelse bliver børnene mere fortrolige med deres krop og oplever ægte danseglæde!  

Tid, sted og varighed

Forestillingen med Tiny Dancer varer ca. 45 minutter. Kom gerne 10 minutter før, så I er klar, når danserne henter jer.

Spilleplan

Til forløbet er der udarbejdet en spilleplan, hvor I kan se hvor og hvornår, I skal deltage i arrangementet. Har I spørgsmål til spilleplanen kontaktes Susie: skil@vardebib.dk

I finder spilleplanen her nedenfor.

Faciliteter

Forestillingerne i institutionerne afvikles i et ryddet og rengjort rum, som egner sig til bevægelse. Rummet skal være min. 5x7 meter eller 6x6 meter og må ikke være et gennemgangsrum. Det skal være opvarmet til 20 grader.

Afvikles forestillingerne i en gymnastiksal/hal skal rummet være min. 8x8 meter og 3 meter højt. Der må ikke være betongulv. Det skal være med fjedrende træ- eller sportsgulv. Rummet skal kunne mørklægges!

Transport

I yderkanterne af kommunen bliver forestillingerne primært afviklet ude i daginstitutionen eller tæt på i nærområdet for at undgå transport. Der ydes ikke tilskud til transport.

I Varde, hvor det er muligt at slå flere grupper sammen i et større lokale, kan grupperne blive lidt større. Forestillingerne vil da foregå i grupper af max 50 børn for at sikre ro om børnenes oplevelse.

Evaluering

Spørgeskema udsendes automatisk pr. mail til besvarelse efter endt forløb. Derudover modtager Varde Kommune gerne både pædagogers og børns tilbagemeldinger på forløbet DANSEGLÆDE - DERFOR! 

Kontakt

Susie Kilsgaard, udviklingskonsulent, Varde Bibliotek: skil@vardebib.dk

Henvendelser vedr. evaluering

Tina Sottrup-Jensen, konsulent, Børn og Læring, Varde Kommune: tsot@varde.dk

Informationer

Dagtilbud For de 3- og 4årige børn
Tema Dans og bevægelse
Forløbet foregår i perioden April-juni 2026
Varighed på forestillingen ca. 45 minutter
Sted Se spilleplanen nedenfor for yderligere information