VANDETS VEJ
Hvor kommer drikkevandet fra? Og hvad sker der med spildevandet, når det bliver skyllet ud i toilettet?
Besøget har fokus på drikkevand og spildevand, og eleverne skal ud i 8 grupper og besøge forskellige stationer. Her skal de arbejde modellerende med forsøg og med dataindsamling.
Ved hver station ligger en instruks, som kan bruges hjemme på skolen til at arbejde videre i et naturfagligt fællesforløb. De er direkte relevante, hvis I skal arbejde med "Drikkevandsforsyning for fremtidige generationer", men principperne i undersøgelsen kan også trækkes over i andre emner.
Besøget rundes af med en hands-on øvelse, hvor grupperne konkurrerer mod hinanden om, hvem der først kan få koblet vand til et toilet og få skyllet en lort ud.
I forbindelse med besøget i Den Gamle Kedelhal er der vigtige informationer om sikkerheden, som lærere, der besøger stedet med elever, skal være bekendt med.
Før besøget skal lærere (og eventuelle andre deltagende voksne kollegaer) have læst dokumentet herunder med sikkerhedsinstruks og klargøring af jeres ansvar.
Biologi, geografi, fysik/kemi – 9. klasse
Hvor kommer drikkevandet fra? Og hvad sker der med spildevandet, når det bliver skyllet ud i toilettet?
Tid, sted og varighed
Forløbet foregår i Den Gamle Kedelhal i Varde, (lundgade 14), hvor eleverne selv skal i gang med forsøg og aktiviteter. Besøget varer 3 timer, kl. 10-13, hvor der er indlagt en pause.
Faciliteter
Der er toiletter og mulighed for optankning af vand i Den Gamle Kedelhal og der er adgang for kørestol/gangbesværede.
Transport
Varde Kommune yder 80% i tilskud til transport ifm. UDFORSK forløb.
Den lokale skoleledelse og administration sørger selv for at arrangere transport hvorefter faktura sendes til Varde kommune på lian@varde.dk, som derefter yder tilskuddet.
Evaluering
Spørgeskema udsendes automatisk pr. mail til besvarelse efter endt forløb. Derudover modtager Varde Kommune gerne både lærere og elevers tilbagemeldinger på forløbet Vores Å!
Kontakt
Henvendelse vedr. booking, transport og evaluering:
Tina Sottrup-Jensen, konsulent, Børn og Læring, Varde Kommune tsot@varde.dk
Henvendelse vedr. forløbet Drikke- og spildevand:
Jeppe Vestergaard, formidler i skoletjenesten, DIN Forsyning, skole@dinforsyning.dk
Informationer
Klassetrin | 9. klasse |
Emneområde |
Vand, drikkevand, spildevand, vandets kredsløb, bæredygtighed, kvælstof, ressourcer, energi |
Fag | Fysik/kemi, biologi, geografi, samfundsfag |
Forløbet foregår i perioden | september–oktober |
Tid | 3 timer (kl. 10-13) |
Sted |
Den Gamle Kedelhal |
Anbefalet undervisningstid til forberedelse og opfølgning | Min. fire lektioner med mulighed for mere. |


