Kend Dit nærområde 

Din by, dit sogn, din historie

Lokalhistorien spender vidt og bredt fra oldtid til krig, fra kirker til mejerier og smedjer, fra den nære fortælling til landskabets forandring.

Hvad er det egentlig for et sted, vi færdes i til daglig? Hvad ved vi om det område, hvor vi bor, går i skole, handler ind, spiller håndbold og generelt bare bruger rigtig meget af vores tid?

Man kan blive klogere på sit nærområde på rigtig mange måder. Formålet med dette forløb er at øge elevernes viden om den lokalhistorie, der er knyttet til det sted, de bor og går i skole. Forløbet kan forhåbentlig være med til at vække elevernes stolthed over og ejerskab til deres lokale kulturarv.

Historie, N/T og Dansk  – 5. klasse

Din by, dit sogn, din historie.

Vi skabes af og skaber selv historien og derfor må man kende sin egen historie. Lad os gå på opdagelse i vores egen lokalhistorie og forhåbentligt får vi mere ejerskab til vores lokale kulturarv.

Tid, sted og varighed

Formidlingen varer tre klokketimer og foregår i jeres eget nærområde.

Efter aftale mødes vi lokalt og går sammen på opdagelse inden vi sætter kursen imod jeres lokale kirke. 

Aftale om formidling

Når I som klasse team har drøftet om I vil køre forløbet i alle fagene, historie, dansk og N/T, eller blot i et eller to, kontakter i den relevante formidler som så forsøger at lave en aftale som passer både jer, kirken og i vores kalender.

Afhængigt af hvilken skole I kommer fra skal i kontakte nedenstående formidlere:

Skolerne i Nr. Nebel, Alslev, Oksbøl/Ål, Outrup, Lunde, og Janderup kontakter: Trine Just Hansen; tjh@vardemuseerne.dk 

Skolerne i Øse/Nordenskov, Næsbjerg, Tistrup, Årre, Horne, Thorstrup, og Ølgod kontakter Troels Riknagel; TR@vardemuseerne.dk

Skolerne i Varde, Ansager, Agerbæk, og Starup kontakter Lasse Brink; lab@naturkulturvarde.dk

Forberedelse

I historie er der fokus på kilder, I N/T på kort og i dansk på forskellige udtryksformer, se mere i undervisningsmaterialet her på siden. Undervisningsmaterialet er komplet og  lige til at gå til. Der er viden og opgaver til de tre fag, som placeres før og efter formidlingen.

Vi oplever at såvel elevernes udbytte som motivation styrkes når de i forvejen har arbejdet med forløbet. 

Faciliteter

Der er mulighed for at spise medbragt mad undervejs, og sandsynligvis mulighed for at benytte toiletfaciliteter ved kirken. Såfremt I har elever med mobilitetsudfordringer, anbefales det at formidleren besked hurtigst muligt, i forhold til en potentiel justering af planerne.

Evaluering

Spørgeskema udsendes automatisk pr. mail til besvarelse efter endt forløb. Derudover modtager Varde Kommune gerne både lærere og elevers tilbagemeldinger på forløbet Kend dit lokale museum. 

Kontakt

Henvendelse vedr. generelle aftaler forløb og undervisningsmaterialet: 
Troels Riknagel, formidler, NaturKulturVarde – en del af Vardemuseerne, TR@NaturKulturVarde.dk

Henvendelse vedr.  evaluering: 
Tina Sottrup-Jensen, konsulent, Børn og Læring, Varde Kommune tsot@varde.dk

Informationer

Klassetrin 5. klasse
Emneområde Lokalhistorie, kulturarv, byer, kort, levn og kilder.
Fag Historie, Natur/teknologi, og Dansk
Periode Forløbene placeres henover skoleåret afhængigt af den aftale vi kan få med den lokale kirke.
Tid 3 timer, tidsrummet aftaler vi.
Sted Jeres nærområde
Anbefalet undervisningstid til forberedelse og opfølgning 2-12 lektioner

Øse 021, Øse Kirke 2013
Udforsk Orange Big Pattern
Smuk Detalje Strellev