UD PÅ TUR - EN MUSIKALSK OPLEVELSE 🎵
Vuggestuer og legestuegrupper kan se frem til en musikalsk oplevelse af 45 minutters varighed. I får besøg af 1-2 musikpædagoger fra Musik & Billedskolen, som vil tage børnene med på tur udi i musikkens og fantasien verden - uden at I forlader rummet. Det handler om at synge, spille, lege og bevæge sig sammen.
Med til forløbet hører 3 sange, som I kan synge sammen med børnene, når I rigtigt skal ud på tur - forår, sommer, efterår og vinter. Sangene kan synges hele året! Dertil følger nogle turkort, som er nemme at have med i klapvognen eller tasken og som kan stimulere børnenes sanser og jeres samtaler om, hvad I ser på jeres vej.
Vidste du det: Gennem UDFORSK får alle de yngste børn mulighed for at møde en voksen, der spiller på et instrument!
Sang, sanglege og musik for de 0-3 årige dagpleje- og vuggestuebørn
Ud på tur er en musikalsk oplevelse, der styrker relationerne mellem børnene og mellem barn og voksen. Det musikalske samvær minder os om, at de største eventyr ofte begynder lige dér, hvor vi står - sammen med andre!
Tid, sted og varighed
Varighed på besøget fra Musik & Billedskolen vil være ca. 45 minutter. De kommer ud til jer!
Spilleplan
Til forløbet er der udarbejdet en spilleplan, hvor I kan se hvor og hvornår, I skal deltage i arrangementet. Har I spørgsmål til spilleplanen kontaktes Serena på Musik & Billedskolen på mobil 79948537 eller mail: sere@varde.dk
I finder spilleplanen her nedenfor så snart den er færdig.
Faciliteter
Besøgene i institutioner og legestuegrupper afvikles i et ryddet rum, som egner sig til bevægelse. Rummet må ikke benyttes som gennemgangsrum under 'forestillingen'.
Evaluering
Spørgeskema udsendes automatisk pr. mail til besvarelse efter endt forløb. Derudover modtager Varde Kommune gerne både pædagogers og børns tilbagemeldinger på forløbet UD PÅ TUR - en musikalsk oplevelse!
Kontakt vedr. materiale til forløbet
Susie Kilsgaard, udviklingskonsulent, Varde Bibliotek: skil@vardebib.dk
Henvendelser vedr. evaluering
Tina Sottrup-Jensen, konsulent, Børn og Læring, Varde Kommune: tsot@varde.dk
Informationer
| Dagtilbud | For de 0-3 årige børn |
| Tema | Sang, musik, sanser og bevægelse |
| Forløbet foregår i perioden | August - juni |
| Varighed på forestillingen | ca. 45 minutter |
| Sted | Se spilleplanen nedenfor for yderligere information |